Jeg kommer fra hovedstaden Asmara

AMSadmin — Wed, 01 Mar 2017 08:18:42 +0000

Ruta Sibhatu 21 år fra Eritrea.
Jeg kommer fra hovedstaden Asmara, hvor min mor har været alene med mig og min bror, siden vores far døde, da jeg var to. Min mor er frisør og jeg gik i skole. Men jeg kunne ikke gøre min high school færdig, fordi jeg skulle ind og være soldat. I Eritrea skal piger ikke bare være soldat i kort tid, men længe. Nogle får lov at stoppe som soldat, når de bliver gravide – andre skal fortsætte efter fødslen.
Min kæreste Tedros, som er seks år ældre end mig, har også været soldat, men han stak af. Så fik han arbejde med at bygge huse, men efter noget tid blev han opdaget, og så kom han i fængsel i et år.
Da han kom ud, blev vi enige om at flygte. Først flygtede vi til Sudan, hvor jeg kom til at gå i skole og Tedros blev skohandler. Men vi var illegale flygtninge, så vi kunne ikke blive. Derfor flygtede vi imod England, hvor Tedros’ søster og min tante bor.
Vi fandt nogle, der kunne hjælpe os, og i små biler blev vi fragtet til Libyen, hvor vi skulle i en båd til Italien. Båden var ikke ret stor, og vi var omkring 200 ombord, så det var lidt uhyggeligt. Men allerede ef-ter et par dage blev båden standset af en italiensk militær-båd, og vi blev sejlet til Italien i den.
Fra Italien tog vi toget op gennem Europa mod England, men der kunne vi ikke komme over. I Tyskland mødte vi nogle andre flygtnin-ge, som fortalte om Danmark. Så besluttede vi os for at tage her til.
I Danmark har vi fået en lejlighed i Engesvang mellem Ikast og Silke-borg. Og vi har fået en søn her. Jeg går på sprogskolen om dagen, og Tedros har fået arbejde som murer og går på sprogskole om afte-nen.
Når jeg bliver færdig på sprogskolen og bagefter VUC, så vil jeg væ-re social og sundhedshjælper. Jeg elsker bare sådan at være sam-men med ældre mennesker og vil gerne hjælpe dem.
Lige da vi kom til Danmark, syntes jeg, at her er så koldt. Og jeg føl-te tit, at vi var alene her oppe. Men nu går det bedre, og vi har fået mange gode venner. Både hjemme i Engesvang og på sprogskolen.
Men jeg savner min familie og hvis bare vi kunne vende hjem, så ville jeg gerne bo i Eritrea igen.
Jeg kan godt undre mig lidt over, at danskere går så lidt i kirke. Som kristne er vi vant til at komme i kirke om søndagen. Her kan vi ikke komme så tit, for vi går i den etiopiske kirke i Aarhus, og det er me-get besværligt at komme til den fra Engesvang.
Danskerne er søde, men jeg synes alle har så travlt. Hjemme havde vi tid til hinanden og til at snakke sammen. Så der kendte alle mere hinanden. Det savner jeg.

Dublin Core:
Creator: Melanie Holst
Subject: refugees, asylum, eritrea, denmark, a million stories
Title: Jeg kommer fra hovedstaden Asmara
Description: Enter description here
Source: Enter source here
Type: Text
Coverage: Enter coverage here
Relation: Enter relation here
Publisher: Roskilde Libraries
Contributor: Ruta Sibhatu
Rights: Creative Commons License
Format: tekst
Language: da

Dublin Core: Language: da Subject: refugees, asylum, eritrea, denmark, a million stories

Jeg hedder Fatima

AMSadmin — Tue, 28 Feb 2017 12:41:17 +0000

Jeg hedder Fatima, og jeg er en ung syrisk kvinde. Jeg var 11 år gammel, da den syriske borgerkrig startede, og der blev vendt op og ned på min barndom. På grund af krigen måtte jeg og min fami-lie rejse fra vores land. Vi besluttede at flygte efter, at min far blev dræbt i krigen. Vi rejste til et andet land i området, hvor vi opholdt os i fire år. Det var imidlertid en svær periode, da vi oplevede en dårlig social situation. Derfor besluttede vi os for at sætte kursen mod Danmark for at starte på en frisk. Inden jeg kom til Danmark, havde jeg hørt en masse gode ting om det danske folk, blandt an-det at fred og retfærdighed betyder rigtig meget for danskerne.
Nu er jeg blevet 16 år gammel, og jeg bor i Kerteminde sammen med mine fem søskende, min mor og min fars kone nummer to. (I min religion kan en mand gifte sig med op til fire kvinder). Jeg er den anden ældste i søskendeflokken og føler et naturligt ansvar over for mine mindre brødre og søstre. Dertil har krigen også været med til at modne mig, da den tvang mig til at vokse op i en fart. Jeg føler mig derfor meget moden mine 16 år taget i betragtning.
Skole og uddannelse betyder meget for mig. Efter en periode i en modtagerklasse kom jeg i en almindelig folkeskoleklasse på Kerte-minde Byskole, hvor jeg nu er i gang med 8. klasse. Den første tid i Danmark var svær, da jeg følte mig alene. Jeg troede ikke, at jeg kunne blive en del af det danske samfund, dels fordi jeg er muslim og går med tørklæde, dels fordi jeg ikke kunne tale sproget. Jeg tog dog hurtigt et aktivt valg om at ville lære dansk så hurtigt som muligt for at uddanne mig og for at blive godt integreret i samfundet. Jeg lærte hurtigt dansk, og følte mig klar til at påtage mig et arbejde. Derfor startede jeg med omdeling af reklamer. Det var et hårdt ar-bejde, og jeg tænkte på, hvordan jeg i højere grad kunne bruge og udvikle mine danskkundskaber. Derfor kom jeg på ideen med at hjælpe andre flygtninge, blandt andet som tolk mellem arabisk og dansk. Så jeg henvendte mig til Link. Det er en forening, hvor dan-skere hjælper flygtninge med at falde godt til i det danske samfund i Kerteminde-området gennem fokus på sprog, sociale relationer og rådgivning.
Jeg er rigtig glad for at kunne hjælpe andre mennesker, og jeg får også selv meget ud af det. Jeg bliver bedre til det danske sprog og de forskellige mennesker og udfordringer, som jeg møder, er meget lærerigt. Det er med til at lære mig, hvordan man skal age-re her i livet og giver mig en masse livserfaring, som jeg kan bru-ge fremadrettet. Når jeg tænker på min fremtid, har jeg en række drømme og mål, som jeg gerne vil nå. Jeg vil gerne i gymnasiet, og derefter vil jeg læse videre på universitetet. Jeg vil gerne læse medicin, så jeg kan blive hjertelæge. Det kunne være spændende at bedrive forskning, så jeg kan fortsætte arbejdet med at hjælpe andre mennesker. Jeg ønsker at opnå dansk statsborgerskab og ser min fremtid her i landet som dansk medborger. Endeligt håber jeg inderligt, at der kommer fred i Syrien.
Jeg vil gerne sige tusind tak til danskerne for at hjælpe mig og andre flygtninge og understrege, at flygtninge også er gode men-nesker, der rummer potentiale. Som ung arabisk pige har jeg erfa-ret, at kommer du til et land som Danmark, gælder det om at væ-re fornuftig og gøre sig klog på livet og ikke kun det, du lærer på skolebænken. Særligt som kvinde skal man have en stærk karak-ter og være modig. Det gælder om at sætte sig nogle såvel små som store mål i livet, da danskerne sætter pris på ambitiøse og målrettede mennesker.

[wpgmza id=”1″]

Dublin Core: Language: da Subject: refugees, asylum, Denmark, A Million Stories

Danish – A Million Stories

Jeg kommer fra hovedstaden Asmara

Jeg hedder Fatima